Trio Terrazzo
Søren Keiding, guitar. 
Har tidligere, det vil sige engang i 1980’erne, turneret land og rige rundt sammen med guitaristen Jørgen Laurvig.  Trods det, at de var enten 50 år for sent ude eller 20 år for tidligt, lykkedes det dem at begejstre et talstærkt publikum med deres fortolkninger af Django Reinhardts sigøjnerjazz. Selvom Trio Terrazzo oftest beskæftiger sig med den Nordamerikanske musik kan det ikke undgås at inspirationen fra Django Reinhardt dukker frem til overfladen på de mest uventede og upassende tidspunkter. I 1980’erne spillede Søren Keiding i det relativt ukendte, men også relativt vellykkede jazz-funk orkester Brand News. Efter en pause på 10-15 år kom guitaren igen frem i slutningen af 1990’erne, hvor han blandt andet har spillet en del med bassisten Jørgen Wilson.
 
Jan Gruwier Larsen, banjo og sang. 
Startede karrieren i 1970 omkring det københavnske musiksted I Mikroskopet.
Blandt andet med Krølle Erik og Mik Schack i trioen ”Superma's Baller”. Banjospiller og sanger i cross-over- og skifflebandet vanDango fra orkestrets opståen i 1973 og frem til 1982 og igen i en revivalperiode sidst i halvemserne.
"....Endvidere var Van Dango notorisk dygtige musikere, der leverede det uigendrivelige bevis på at skiffle også kan være proffesionel og veludført musik. Men det habile håndværk var ikke det eneste Van Dango havde. De var tillige i sjælden grad besjælet af den sande ånd, og et særligt kendetegn for deres musik, var en stemningsmættet sødme og betagende inderlighed...."
Tenorbanjo, femstrenget banjo og guitar i folkemusik- og jazzsammenhænge, blandt andet i en årrække i Terkel Steens kvartet. 
Nu banjo i ”All time Jazz Band” og guitarist i flere blues og roots sammenhænge - ”Hoot Union” med Blind Pete Boston og Simon Mountainman Abrahamsson og sumpbandet ”Back to Basisc” – og så selvfølgelig sanger og banjospiller i Trio Terrazzo.
 
Poul Nyholm, kontrabas. 
Det stod ikke skrevet i kortene, at Poul skulle ende som 1. bassist i Trio Terrazzo, da han som 12 årig sad med i faderens blokfløjtekvartet. Men engang i 70'erne kom banjo(!)spilleren Ib Haagen forbi og efterlod en ramponeret krydsfinerkontrabas, som han havde købt for 400 kr. Det førte til en årelang besættelse af jazzmusik og har resulteret i medvirken i adskillige Østjyske jazzbands, fra Big Bands til duo-sammenhæng og nu senest altså Trio Terrazzo.
Poul Nyholm  | Tlf.: 26706044 | poul.nyholm@jubii.dk